Lange bryster og hver vores tempo

Forleden var der en gammel bekendt, der skrev til mig. Snakken kom hurtigt til at gå på stressen over, at der ikke er nogen af os, der er i gang med en videregående uddannelse. Og vi er jo i starten af tyverne!!!! Shit. Og det blev inspirationen til dette indlæg. For jeg har det sidste stykke tid været i gang med, og er stadig i gang med, lige præcis ikke at stresse over, at jeg ikke er midt i en uddannelse. Jeg ved faktisk slet ikke hvilken uddannelse, jeg vil tage. Eller hvornår. Og det har, siden jeg droppede ud af universitet for et års tid siden, været en stor, neon-rød overskrift i mit liv: “FIGURE OUT LIFE”. Og det giver både meget lange bryster (jeg har ikke nogle løg, der kan søge mod syd) og rynker mellem øjenbrynene. Og det har jeg ikke været helt klar til at se i spejlbilledet.

Hvad er det egentlig, jeg har så travlt med? At komme ud på det der populære arbejdsmarked, hvor alting går så pisse hurtigt? At betale mange hundrede kroner i måneden til en a-kasse? At svede over en computer, mens jeg prøver at super-analysere en tekst Foucault har skrevet, for at gøre livet surt for alle studerende i verden? Og samtidig opfinde den dybe tallerken, der ikke kan gå i stykker, når man smider den gennem køkkenet, fordi ens gamle bæ-cykel skal repareres for den nette sum af halvdelen af ens SU? Jeg ved det ikke rigtigt.

Mit sidste skriv herinde handlede om, at jeg overvejede, om jeg skulle læse til pædagog. Det har jeg efterfølgende fundet ud af, at jeg ikke skal. Selvom jeg faktisk nåede at søge ind, og kom ind. Og i stedet for at blive nedtrykt og få endnu længere bryster, over at jeg endnu engang er på herrens mark, og jeg kan nå at blive 23 (!!), før jeg starter på en uddannelse, har jeg vendt det til noget positivt. For så fik jeg ligesom det streget af listen. Og hvor var det dejligt, at jeg mærkede efter, inden jeg begyndte, i stedet for at stresse mig selv ud i noget, der alligevel ikke er det rigtige.

Jeg GLÆDER mig til at starte på en uddannelse. For jeg er faktisk ret tosset med at gå i skole. Men jeg vil tage mig den tid, det tager at finde det rigtige. Uanset hvor “gammel” jeg når at blive. For jeg har faktisk ikke noget at stresse over. Jeg kommer til at give mig selv lange bryster, helt uden grund. Jeg er selv ethundrede procent herre over, hvornår jeg skal uddanne mig. Og OM jeg overhovedet skal uddanne mig. For who knows hvad der venter på den anden side af 2017? Jeg gør ikke, men det bliver røv spændende at se.

Jeg ønsker for alle mine med-forvirrede, at tage det helt roligt. Der er faktisk ikke noget, vi skal nå. Vi skal kun leve op til vores egne drømme på vores egne vegne om vores egen fremtid. Det er jo lidt fedt, synes jeg.

Så hurra for os der noller lidt rundt, prøver lidt af, snuser lidt her og lidt mere der, får ideer og skifter mening. Og ligeså meget hurra for jer, der er i fuld gang med det helt fede, for jer. Hver vores tempo, ikke?