Det sure med det søde

Det er nok meget naturligt at se lidt tilbage, når vi nu er hoppet ind i et nyt år. Så det har jeg gjort.
Det har været et lidt barskt år. Eller i hvert fald halvt år. Jeg har bøvlet med angst. Jeg har haft kyssesyge, der havde betændelse i hele kraniet at byde på, og som resulterede i at mit højskoleophold blev ti dage langt i stedet for 15 uger. Jeg måtte derudover indse at den uddannelse, som jeg ellers troede var det helt rigtige for mig, slet ikke var min rette hylde.
Jeg er gået ind i det nye år uden fast arbejde, uden nogen anelse om hvor jeg skal stille mig for at være mest lykkelig, og så har jeg sprunget min trommehinde efter 2 måneders snottet sygdom. Wauw. Det var sgu da lige til at blive deprimeret over.

Så jeg besluttede mig for at synge sangen med lidt andre vers.

I det sidste halve år har jeg lært at trække vejret ned i maven. Jeg har lært, at der er nogle ting, jeg skal arbejde lidt med, for at livet ikke bliver hårdere end højst nødvendigt. Jeg har lært at sige “Det kan du ikke gøre noget ved” og sætte volumen op for white noise i min skal.
Jeg flyttede i verdens dejligste lejlighed med min bedste ven og kæreste og elsker ham og os mere og mere. Jeg er blevet lidt mere voksen og fået (lidt) bedre økonomisk sans. Jeg måtte desværre give afkald på højskolen, men jeg fik til gengæld råd til at indrette vores lejlighed, så den blev så hjemlig og tryg som muligt.
Jeg droppede ud af universitet, jeg var tro mod mig selv og min mavefornemmelse, og er nu kommet lidt tættere på hvad jeg skal bruge mit liv på.
Jeg kan ikke rigtig finde noget positivt at sige om trommehinden, med mindre det der med at have tinnitus i to uger forbedrer ens livskvalitet.

Da jeg var lille læste min far Alfons Åberg bøger højt for mig. I en af bøgerne er Alfons og hans far ulykkelige fordi det er 1 juledag, og juleaften er overstået. Maden er spist, og gaverne er pakket op. Bedstemoderen forklarer dem, at der altid skal være noget dårligt, før der kommer noget godt. At livet altid er op, før det er ned. Og omvendt. Og ind kommer Alfons’ kammerat, og så leger de sammen med alt deres nye legetøj.
Den bog kommer jeg til at tænke på, når jeg tænker tilbage på det sidste års tid. Det har været så skod, men så har det faktisk også været ret fedt. Det er vigtigt at huske. Og rigtig vigtigt at se. For ellers kan det hele godt komme til at se rigtig surt ud.

På den anden side af en mislykket rodfrugtssuppe, der blev alt for stærk, fordi min søde Frederik liiiige ville putte lidt chili i, gemmer der sig en varm chokoladekage, fordi han har enormt dårlig samvittighed.